Svallinggaard_top_left
Svallinggaard_top_right

 

 

space180 

 

JØRGEN MARK

Jørgen Mark fik endeligt skøde på Svallinggaard i 1966 og overtog driften af gården 1. Februar 1967. Forinden havde han i 1963 tilkøbt den østfor liggende naboejendom ”Krogmosegaard” på 26 tdr. land for Kr. 81.000,-. 

I 1971 tilkøbte han den sydfor liggende naboejendommen Blegvad på 102 tdr. l. for kr. 720.000,- (ejendomsvurdering 652.000). Han restaurerede Svallinggaards hovedbygning ved arkitekt Niels Blinkenberg. Restaureringen omfattede udskiftning af køkken, veranda samt vinduer og døre. Taget blev omlagt og endnu et badeværelse blev tilføjet.

Jørgen Mark ændrede driften således at kvægholdet blev sat ud, og kvægstaldene ombyggedes til at rumme en svinebesætning på 300 søer med opdræt af smågrise. Af avlsbygninger opførtes først et maskinhus på 586 m2, siden blev svinestaldene udvidet med tilbygninger på i alt 1500 m2, endelig er der opført en halmlade på 639 m2.

På Blegvad blev nogle ældre staldbygninger nedrevet, og i stedet opførtes en kornlade på 635 m2. Krogmosegaards avlsbygninger blev en årrække udlejet til en naboejendom. Ved dette lejeforholds ophør blev bygningerne indrettet til plantørreri for græsfrø. Tilkørselsforhold og bygningernes størrelse besværliggjorde imidlertid brugen, så da kornladen på Blegvad blev opført, ophørte brugen af avlsbygningerne.

I 1998 tilkøbtes ejendommen umiddelbart nord for Krogmosegaard med et tilliggende på 8 tdr. l., den sammenlægges med Krogmosegaard og bygningerne frasælges. Derefter frasælges også Krogmosegaards bygningsparcel og jordarealet lægges til Svallinggaards areal.

I 1988 deltog Svallinggaard i et projekt om naturgenopretning støttet af Skov- og Naturstyrelsen. Landskabsarkitekt Phillip Rasmussen gennemgik gårdens arealer og fremkom med forslag til følgende naturforbedringer: Anlæg af levende hegn i skel og andre steder, genetablering af Smededammen nord for gården, samt frilægning af det rørlagte vandløb fra haveskoven til Blegvadbækken. Bortset fra frilægning af et rørlagt vandløb er forslagene alle gennemført og med et smukt resultat. Forslaget til forbedringer er omtalt i en idèkatalog udgivet af Miljøministeriet i 1988.

Jørgen Mark var som sin farfar organisationsmand og var formand for den lokale Skovdyrkerforening, næstformand i den lokale Landboforening, samt næstformand for Tolvmandsforeningerne. I en periode fra 1981-1993 var Jørgen Mark konservativt medlem af Purhus Byråd.

I 2002 blev naboejendommen ”Østervang” til salg, og Jørgen Mark enedes med sælgerne om at købe ejendommen med de tilhørende 76 ha (137 tdr. l.) for en pris af kr.8.600.000,-. Sælgerne blev imidlertid uenige, og handelen kunne ikke effektueres. Løsningen blev, at den ene sælger køber den anden ud, og gården bortforpagtes efterfølgende til Jørgen Mark.

Bestræbelserne for at erhverve mere jord, enten ved køb eller forpagtning, må ses i lyset af den økonomiske udvikling i landbruget. Ved tilslutningen til den Europæiske Union i 1972 fik landbrugets priser kortvarigt et kraftigt løft. De øgede priser blev hurtigt kapitaliseret i jordprisen ligesom de hurtigt blev udhulet af en kraftig inflation på ca. 10% p.a.. EUs høje priser var baseret på et ønske om at være selvforsynende med fødevarer. Det blev hurtigt til en overskudssituation, og derefter steg produktpriserne i landbruget ikke, mens inflation og lønstigninger lystigt fortsatte deres stigning. Den eneste måde landbruget kunne imødegå denne pris/omkostningsklemme var at nedsætte enhedsomkostningerne i produktionen. Derfor måtte såvel agerbruget som husdyrbruget op i større bedrifter for at kunne reducere enhedsomkostningerne. Det, sammen med en lav rente, fik jordpriserne til at stige med 100% i perioden fra 1990 til 2000. Landbrugets svar på dette var, at søge samarbejde om at opnå et tilstrækkeligt stort areal eller en tilstrækkelig stor besætning.

I 2004 indgik Jørgen Mark et maskinsamarbejde med Damsgaard Rasmussen I/S i Bjergby gående ud på at Svallinggaard skal pløje og lave andet jordarbejde for Damsgaard Rasmussen medens de skal så for Svallinggaard. Maskinsamarbejdet omfatter indledningsvis et areal på 640 ha (1152 tdr.l) men tanken er at udvide det areal, som er omfattet af maskinsamarbejdet, til ca. 1.000 ha. Fordelen ved samarbejdet er, at der kan anskaffes større og mere kost effektive maskiner uden at den samlede maskininvestering målt pr. ha stiger.

I 2006 indgik Jørgen Mark i yderligere 2 samarbejdsaftaler. Den ene blev indgået med Ole Mortensen, Hovmark om anskaffelse af fælles mejetærsker til høst af det sammenlagte høstareal på 450 ha. Den anden med Claus Sandersen, Ejstrup om udleje af Svallinggaards svinestalde og tilhørende tekniske anlæg til Sandersen fra 1/5 2005. I aftalen indgår en plan om at opføre et fællesejet anlæg til opfedning af ca. 7000 svin pr. år.

 

 

Jørgen Mark (foto 1988)
Jørgen Mark
(foto 1988)

 

Asta Mark med Eva (foto 1973)
Asta Mark med Eva
(foto 1973)

 

Svallinggaard v. Jørgen Mark  •  Blegvadbrovej 3 Asferg,  890 Fårup • j.mark@svallinggaard.dk  • 86 44 30 11 •  22 37 33 30