|
|
TILBAGEBLIK TIL DE ÆLDSTE TIDER
Asferg sogn, hvori Svallinggaard ligger, kan føre sine rødder langt tilbage i historien. Efter sidste istid, som sluttede ca. år 10.000 før Kristi fødsel, bevokses landet først af tundra, som siden afløses af pioner træarter som pil, birk og el. Som temperaturen stiger går bevoksningen gradvis over til en naturskovperiode med først fyrreskove senere med ege- blandingsskove.
Omkring år 5000 før Kristi fødsel ernærer menneskene på egnen sig ved jagt, fiskeri og indsamling af spiselige vegetabilier som frugter, bær og nødder. Ertebøllekulturen er det bedste udtryk fra denne epoke, lokalt er der fundet spor af bopladser med køkkenmøddinger langs vandløb i området. Som befolkningen vokser bliver livet som jæger og samler mere problematisk, og omkring år 4000 før Kristi fødsel findes de første spor af samfund som ernærer sig af agerbrug, en teknik eller tradition som indvandrer til landet sydfra, hvor agerbruget i Centraleuropa var kendt 1000 år før det kan påvises hos os.
Overgangen til agerbrug er gradvis og omfatter en udnyttelse af den omgivende skov ved styning af træer til løvfoder og senere til etablering af agre til korndyrkning hvor skoven brændes af og korn sås i asken efter afbrændingen. Dette kaldes ”svedjebrug” og er en agerbrugsform som kun lykkes et par år før næringsstofferne fra skoven er opbrugt, derfor kaldes svedjebrug for rovdrift på naturen.
Som menneskenes antal vokser bliver det i midten af 3000 årene før Kristi nødvendigt at rydde mere skov for at skabe plads til græsningsarealer mellem kornagrene. Herved skabtes der også et sædskifte, som kunne afløse askens gødningsværdi i svedjebruget. Vi er nu i bronzealderen, hvor der ses begyndende bopladssamfund og hvor vore forfædre ærede deres døde med gravhøje, dysser og jættestuer. Brugen af sten til begravelsespladser, huse og gærder afspejler, at der efter skovens rydning henlå mange sten på markerne, som besværliggjorde agerdyrkningen. Husene bygges ved at nedgrave stolper som kan bære en tagkonstruktion med et tag af tagrør eller græstørv. Husene var fra 20 til 40 m lange og rummede adskillige familier, men endnu ingen husdyr. Man drev jorden og havde husdyrene i et slags familiefællesskab.
Fra Jernalderens begyndelse, 500 år før Kristi fødsel, skete der en klimaforværring, som tvang en omlægning af landbruget igennem. Hvor man tidligere var flyttet rundt og havde dyrket ny jord op tvinges man nu til at dyrke de samme arealer, fordi der var blevet mindre af den velegnede jord. Man opløste de gamle kollektive familiesamfund og hver familie fik nu sin jord og sine husdyr, og man oprettede et nyt landsbyfællesskab om dyrkningen af markerne. Ved denne omlægning af jorden får landsbyerne den placering vi kender i dag. med jorden liggende rundt om i striber eller felter. I mellem landsbyernes dyrkede jorder lå de udyrkede overdrevsarealer og skovarealerne.
|
|
